Flødebolle Kursus

På KageButikkens flødebollekursus laver vi
flødebollerne omvendt. Det betyder, at vi støber en chokoladeskal, så fyldes skallen og bundene sættes på. Det giver nogle andre muligheder i design, når vi gør det på denne måde bl. med farvet chokolade, glitter mm.

Vi arbejder med Felchlin chokoladen Sao Palme 60% som er tempereret. Hver kursist får udleveret en form med 11 støbninger, som dekoreres med highlight pulverfarve i kobber, sølv og guld, inden støbning af skallerne. Hernæst laver vi skummet og lukker med marcipanbunde, tempereret chokolade og til slut kan efter eget valg anvendes kakaosmørstryk.

NYHED - Som noget nyt har vi valgt at tilbyde en voksen og et barn (fra 9-14 år) en samlet plads. De vil skulle deles om 1 form, som en single kursist vil få udleveret og arbejde som makkerpar. Dette gælder kun de almindelige flødebollekurser, ikke temakurser.

Til sidst hjælpes vi ad med rengøringen.

Husk
at medbringe en æske til hjemtransport af flødebollerne samt et forklæde.

Varighed
: Kursets varighed er ca. 2 timer. Der vil blive serveret kaffe, the samt isvand.
Tid: Kurserne er fra kl. 11-12.30/13.00 med mindre andet står under kurset.
Sted: KageButikken, Roholmsvej 8, 2620 Albertslund
Underviser: Susie, Line
Antal personer: Max 8 personer eller 5 grupper (voksen+barn) eller en blanding til 1 underviser

KageButikken yder endvidere 10% kursusrabat på non food varer på kursusdagen.
Dog ikke på i forvejen nedsatte varer.
preload spinner