Pastafarver

Pastafarver velegnet til alt fødevareindfarvning ( fx.marcipan, dekorfondant, flowerpaste, glasur, piskefløde før piskning, crème, bolcher, mayonnaise mm.) PÅNÆR chokolade.

Til chokolade anvendes fedtopløselige pulverfarver eller indfarvet kakaosmør.

KageButikken tilbyder pastafarver i 25g og 400g bøtter i over 30 farvenuancer. Det er professionelle, kraftige farvestoffer, godkendt af WHO, Kosher certificeret og EU lovgivningen og skal kun bruges i små doser. Pastafarver er nemme at anvende og er de mest brugte farvestoffer, når konsistensen af råvaren skal bibeholdes, da de ikke fortynder, det produkt du tilsætter farven i.

 

Indfarvning:

Tag en tandstik og dyp i farven. Tør den af i massen og ælt/rør. Ønsker du en mørkere farve, så tilsæt mere farve. Når den ønskede farvetone næsten er opnået, så lad det hvile i 20 min. i pose/tildækket og så har farven sat sig. 

 

TIP!

  • Skal du indfarve mørke nuancer skal massen deles op i mange mindre portioner. Ellers når du aldrig mæthedspunktet for farven og vil ikke opnå det ønskede resultat.
  • Ønsker du en meleret masse, så skal du kun ælte/røre lidt.
  • Ved indfarvning af piskefløde skal du tilsætte farven inden du pisker fløden. det giver det bedste resultat.
  • Du kan male med pastafarver ved at opløse dem let på en tallerken med Rejuvinator Spirit. Så fungerer de som akvarel farve.

 

Ønsker du et datablad, kan du rekvirere dette på MAIL