Min mormors pandekager

oprettet d. under Opskrifter - Mad

Min mormors pandekager

Min mor laver verdens bedste pandekager :o) Sådan siger alle vel, men jeg ELSKER dem!!! De har den rette mængde salt, som anes i den sprøde skorpekant. Opskriften stammer fra mormor Oma i Østrig - en opskrift, der er gået i arv gennem generationer.

 

Tænker der findes mange opskrifter på nettet, men hvis du skulle have lyst til at smage min mors og mormors, så får du den her :o)

 

Susie og mormor Omas pandekager
Opskriften følger her til pandekager for 5 eller flere personer.

 

Ingredienser:                           
750-775g let- eller sødmælk

5 stk.  økologiske æg

350g økologisk mel

Fint salt, efter behov

Man skal kunne smage, at dejen er let saltet. Det skal man teste ved at hælde lidt ad gangen 
og smag, til dejen smager behageligt salt.


Fremgangsmåde:
                  
Man starter ca. ½ time før bagning af pandekagerne, da m
elet i dejen skal svulme op og tykne den, således at den ikke virker for tynd og heller ikke virker for tyk. Det er melet, som opsuger væsken forskelligt, det er derfor, at man starter 30-45 minutter før bagning.
 

Først hældes mælken i en passende stor skål.

Derefter tilsættes æggene og rør dem ud i mælken.
 

Tilsæt nu 300g af melet, rør det i mælken. Der kan komme nogle klumper, så rør med piskeris, indtil melet er integreret. Se på konsistensen. Den er sikkert for tynd, derfor hældes og røres igen en del mel i. 

Lad dejen stå i ca. 15 minutter, rør i dejen, hvis den virker endnu lidt for tynd, røres det sidste mel i, lad dejen stå og trække igen.


Bagning
:

Jeg bruger altid rigtigt smør, skærer hasselnød store stykker af og lægger dem parat.

Panden sættes på fuld varme, et stykke smør skal smelte, løft panden op og lad smørret smelte ved at smørret løber rund på panden, derefter hældes 1 suppe øse dej i, løft panden og fordel dejen i den.
 

Læg låg på panden og bag den kort, indtil overfladen ikke er flydende. Derefter vendes pandekagen og bages uden låg.

Hæld pandekagen på en varm tallerken.
Bag pandekager, indtil al dej er brugt op.

 

God fornøjelse.

 

Hilsen 

Senior Susie :o)

                               

 

                                           


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar