Fastelavn

oprettet d. under Opskrifter - Fastelavn

Fastelavn

Butikkerne bugner med fastelavns boller i flere varianter og smage. Enten de klassiske gammeldags med lækker bagefast vaniljecreme eller dem fyldt med flødeskum og creme med alverdens smage.

Vi blev inspireret til at lave noget helt andet i år - Træstammer lavet som fastelavnstønder.

Så egentligt er det en klassiske i ny forklædning. Nedenfor har du opskriften, som nemt kan laves sammen med børn.

Hjemmelavede træstammer

Trøffelmassen
400g kagerester - det kan være alt fra drømmekage, muffins, chokoladekage
100-125g marcipan
100g mørk chokolade . Vælg en omkring 55-60% som ikke er bitter
1-2 spske hindbærmarmelade
1-2 spske romessens eller Jamaika Rum aroma

Overtræk
400g marcipan

eller

200g marcipan og 200g fondant, der æltes sammen. Fordelen ved et blandingsprodukt er at overtrækket bliver mere smidigt, nemmere at indfarve og stadig smager af marcipan.

Pynt
150-200g fondant
1 sort pastafarve
1 gul pastafarve
1 Satin Silver highlight pulverfarve
1 Royal Gold highlight pulverfarve
1 sprinkles efter eget ønske


Vejledning

Smudre kageresterne sammen med marcipan, smeltet chokolade og hindbær marmelade. Rør det hele til en fast masse og tilsæt romessens efter smag. Sættes på køl til det er mere fast og tril nu lange pølser.

Indfarv nu overtræksmarcipanen (enten ren eller i blanding med fondant) i den ønskede farve med pastafarve, ColourMill eller colouring foods. Rul overtrækket ud i et langt stykke, som trøffelmassen pakkes ind i. Skær herefter ud i den ønskede længde.

Dyp enderne i mørk chokolade mellem 55-60% eller non temp overtræksknapper, drys med sprinkles og lad tørre.

Imens laves tøndebåndene i fondant indfarvet med sort (grå tone) og pensles med Satin Silver pulverfarve.

Udstik de små kroner med stempel udstikker i gul fondant og pensel dem med tør pensel med Royal Gold highlight pulver sammen med sorte katte ansigter og sæt dem på træstammerne med enten tyloselim eller smeltet chokolade. 

Velbekommen :o)

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar