Fastelavnsboller på vandbakkelser

oprettet d. under Opskrifter - Fastelavn

Fastelavnsboller på vandbakkelser
Fastelavnsboller på vandbakkelser

 

Jeg lovede, at lægge de fastelavnsboller på vores blog, som mine 2 piger og jeg har lavet. De er ikke de helt store bagere og da det skulle være en hyggelig familieting, besluttede vi os at lave vandbakkelser og fylde dem. Ingen af os har lavet vandbakkelser før, men pigernes farmor er en sand mester i denne kunst, så det er bestemt noget vi før i tiden har spist med flødeskum, vaniljecreme og hindbærsyltetøj.

 

Nu ville vi dog selv prøve og vores version skulle være med blodappelsin- og hindbær fromage. 

 

Vandbakkelsedej:

80g smør

2dl vand

100g hvedemel

3 æg

 

Tænd ovnen på 200 grader 8almindelig ovn.

 

Bring fedtstof og vand i kog. tilsæt mel og rør med en grydeske. Tag gryden af varmen og rør i dejen, til den slipper ske en og gryden. Lad den nu afkøle lidt.

Ingen tilgængelig billedbeskrivelse.

Pisk æggene let sammen et ad gangen. Tilsæt herefter æg lidt efter lidt, mens du hver gang rører med en elpisker.

 

Fyld dejen i en engangssprøjtepose. Vi brugte dem på 46cm med en stor stjernetyl på 10mm

Sprøjt dejen ud på en bageplade i rosetter med god afstand, idet vandbakkelserne vokser til det dobbelte. 

Sæt bagepladen i midten af ovnen og bag vandbakkelserne i 20-30 min.

 

Kan være et billede af bagværk  Kan være et billede af bagværk Kan være et billede af bagværk

 

Tag en vandbakkelse ud og se om den falder sammen. Gør den det, så skal du forlænge bagetiden yderligere. 

Fromagen

Selve fromagen tager ingen tid at lave og begge mine piger på nu 12 og 15 år har prøvet at lave dem mange gange før.

 

Grundopskriften er ret nem: 

250g fromage pulver efter eget valg

1L piskefløde

250g væske *

 

* Når vi bruger fromagerne med frugt, anvender vi oftest appelsinjuice. Alle chokoladerne, saltkaramel og neutral laver vi på minimælk.

 

Start med at piske piskefløden let. VIGTIGT er, at den er underpisket, så stop, inden du synes, den bliver til rigtig flødeskum. Hvis du pisker den for meget (som normal piskefløde) vil slutproduktet blive grynet, idet den sætter sig hårde, da der er husblas i fromageblandingen.

 

Tag nu en anden skål og vej 250g væske af og tilsæt 250g fromagepulver og bland hurtgt med en ske, piskeris (uden at piske) eller andet du har. Mest bare så du er sikker på at pulveret og væsken er blandet godt. Dette skal ikke tage mere end ca. 1 min. 

 

Hæld nu væske/fromage blandingen over i skålen med piskefløden og kom godt ned i bunden. Vend og bland så alt er blandet godt. Put det hele i en stor engangssprøjtepose 46cm med enten en fin zakket stjernetyl eller en almindelig stor stjernetyl.

 

Vent 10 min og så er fromagen klar til brug.

 

TIP -  Det færdigblandede fromage, du ikke anvender kan fryses i op til 3 måneder, så der er intet spild. Så put resterne op i en ny engangspose, skriv dato på og læg den på frost.

 

Til denne omgang fastelavnsboller har vi dog kun lavet 1/4L piskefløde til 62,50g fromagepulver af henholdsvis blodappelsin og hindbær fromagen.

 

Pigerne sprøjtede nu fromage i vandbakkelserne. 

Hindbærbollerne er pyntet med hakkede usaltede pistacienødderfrysetørret hindbær og lidt blåbær. Blodappelsin bollerne er pyntet med usaltede pistacienødder, blomsterpollen og lidt blåbær.

 

Image Image

Velbekommen :o)

 

Hilsen Mie, Ida & Monika 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar