ChokoladeKursus nr. 1 for begyndere

Hos KageButikken anvendes udelukkende schweizer chokoladedråber af wildkakao, som høstes i regnskovene i Sydamerika. Derved får indianerstammerne fast arbejde og bevarer regnskovene intakte.

Formål med kurset
er at lære kursisterne at temperere couverture chokolade rigtig og dermed få en god ballast med hjem, samt de chokolader, som de har fremstillet.
 KageButikken yder endvidere 10% kursusrabat på non food varer på kursusdagen (på ikke i forvejen nedsatte varer) samt tilbud på vores lærerbog om chokolade til kr. 95,00.

Kurset er intensivt kursus, og derfor er max antallet af kursister 7 eller 5 par (voksen+barn).

NYHED - Som noget nyt har vi valgt at tilbyde en voksen og et barn (fra 9-14 år) en samlet plads. De vil skulle deles om 2-3 forme, som en single kursist vil få udleveret og arbejde som makkerpar. 


Vi starter med teori om hvorfor og hvordan man skal temperere, da det danner grundlaget for alt chokoladearbejde.

Herefter går vi i gang i køkkenet med at lave tempererings øvelser. Kursisterne får udleveret 600g Felchlin Sao Palme 60% chokolade, som skal smeltes samt yderligere 125g friske knapper til tempereringen. Med denne portion fylder man 2-3 hårde professionelle forme efter eget valg og resten skal anvendes til bundene.

Efter en lille pause forbereder vi Felchlin cremer, icingfondant cremer, som vi selv fremstiller med vores naturlige frugt pasta aromaer ,samt andre hjemmelavede lækre ganacher. 

Til slut lægges bundene på de fyldte chokolader og så skal der afslutningsvis selvfølgelig vaskes og ryddes op i fælles flok.

Med venlig hilsen
KageButikken.dk

Underviser: Susie Funder
Forfatter - underviser - foredragsholder

Opsummering:

Tid: Kurserne er fra kl. 10.30-14.30 inkl. oprydning og rengøring.
Sted: KageButikken, Roholmsvej 8, 2620 Albertslund
Underviser: Susie
Antal personer: Max 6-7 personer eller 5 grupper (voksen+barn) eller en blanding
til 1 underviser.
Udbytte: At lære at tempere og kunne arbejde med chokolade, forståelse for fyldet
og fyldte chokolader.


HUSK - Medbring æsker til dine chokolader samt forklæde og madpakke.


preload spinner