Farvepenne

Med disse farvepenne kan du skrive og tegne på fondant, på marcipan blandet med fondant (let tørret overflade bedst) og på marcipan - også med let tørret overflade.
Man kan lade børnene tegne en marcipan/fondantplade til en kage til bedste forældrene og male med pensel og pastafarver, lige som i en malebog... sjovt og personligt.

Arbejdsanvisning:
Det bedste resultat får du ved at sætte din overtrukkede kage på køl. Når den har stået i ca. 45 min. er det vegetabilske fedtstof i fondanten blevet "hårdt" igen og så kan du skrive eller tegne på dit overtræk.
Du kan selvfølgelig også anvende farvepennene til at tegne øjenvipper på dine modellerede figurer og lignende. Bare husk at fondanten ikke må være helt blød, da pennen ellers synker ned i massen.

 

TIP!

Husk at tørre din farvepens tip af efter brug med en varm klud eller et stykke varmt vådt køkkenrulle. Ellers tørrer sukkeret sig fast og så tror mange at farvepenne ikke virker mere, men tit og ofte er det en sukkerhinde, der er tørret på tippen.