Kurser med dekorfondant

Dekorfondant eller fondant i daglig tale er en sukkermasse, der bruges til overtræk af kager og dekorationer. Man kan arbejde med det rent eller i en blanding med marcipan.

Vores fondant er et rent produkt uden tilsætningsstoffer
og farvestoffer.

Hvorfor arbejde med fondant?

Fondant indeholder Gum tragacanth, som gør det elastisk, hvilket betyder, at det er nemmere at udrulle
end marcipan. Fondant er ligeledes hvidt i grundfarve
pga. florsukkeret, så du ved indfarvning får farverne klarere og mere rene.

En af de bedste ting ved fondant er, at det ikke sveder, så du kan lave dine kager helt færdige og sætte dem på køl og de vil stadig være intakte i overtrækket, når du senere tager dem ud, forbeholdt at dit fyld selvfølgelig er lavet korrekt.

KageButikken udbyder mange forskellige fondant kurser, med forskellige værktøjer, da der altid knyttes forskellige arbejdsteknikker til værktøjerne afhængig af, hvor i verden de kommer fra. Alt dette vil du få en meget større viden om, når du deltager på kurserne.

Hvis du aldrig har arbejdet med fondant, så anbefaler vi du starter med Dekorfondant kursus nr. 1, da det er et godt basiskursus, hvorfra du selv kan bestemme din retning i kursusgenrene.

Rigtig god fornøjelse :o)




KageButikken - Roholmsvej 8 - 2620 Albertslund - Telefon 48 24 60 48 - E-mail info@kagebutikken.dk - CVR 36900342
American ExpressDankortEuroCard / MasterCardJCBVisaVisa Electron
Klik her for vores mobilside